Smedebjerge
Smedebjerge plantage er på 11 ha og ligger midt i Vils by i umiddelbar nærhed af blandt andet skolen med tilhørende børneinstitutioner, ældrecenter med demensafdeling og idrætsforeningen.
Skoven ejes af Andelsselskabet Smedebjerge som ejes af 140 borgere i byen Vejerslev-Vils. Ejerbeviserne går i arv. Selskabet er stiftet i 1920.
Smedebjerge ønsker at skoven bliver brugt af byens borgere fra børnehave til ældrecenter og alt derimellem. Også folk udefra kan benytte sig af området. Skoven er meget varieret og ligger i et bakket område.
I 2014 satte skoven og andre foreninger i byen sig sammen, fordi de ønskede at skoven skulle blive et yndet sted for andre end de lokaler borgere. Projektet blev udformet efter de ønsker som borgerne ønskede til Smedebjerge og i løbet af 2015 lykkedes det at få midlerne søgt hjem og projektet finansieret. 2016 har været et år hvor mange lokale har haft arbejdstøjet på og ydet en uvurderlig arbejdsindsats i projektet.
Vi har i løbet af 2016 fået etableret en motorik/forhindringsbane, shelters, skovhytte, madlavningsplads, sansehave og turforslag i Smedebjerge. Borgerforeningen har opført et offentligt toilet på grunden ved siden af Smedebjerge, som også må benyttes. Husk brænde, hvis I vil benytte madlavningsstederne.
I 2017 er vi klar til at byde alle velkommen til den dejlige skov i midten af Vils by. Adressen er: Smedebjergevej 28, 7980 Vils
Projektet er muliggjort med støtte fra
Projektet er muliggjort med støtte fra